Skriv under på frivillighed, hvis du vil ud”: Psykiatrien anklages for medicinsk afpresning mod indlagt kvinde

Sagen om den indlagte Susanne Lykke Køppen har taget en dramatisk og principiel vending. Den juridiske rådgiver, har netop overdraget en omfattende hastesag til Folketingets Ombudsmand. Det sker efter oplysninger om, at hospitalet angiveligt betinger en udskrivning af, at Susanne skriver under på, at hendes medicinering sker frivilligt.

Hvor går grænsen mellem psykiatrisk behandling og administrative magtmidler? Det spørgsmål ligger nu på Folketingets Ombudsmands bord under journalnummer 260455-3/atc.

Efter ugers fastlåst konflikt mellem Region Sjælland og rådgivningsfirmaet, der repræsenterer Susanne Lykke Køppen, afsløres nu nye detaljer fra indlæggelsen på Psykiatrien i Slagelse. Detaljer, som ifølge rådgiverne vidner om et system, der forsøger at dække over ulovlig tvang ved at presse patienten til at underskrive fortrolige dokumenter mod sin vilje.

Ultimatummet: Frivillighed eller fortsat indlæggelse

Ifølge oplysninger fra den juridiske rådgiver mødte Susanne Lykke Køppen her til morgen en kvindelig læge på afdelingen. Under samtalen var lægen angiveligt ikke i stand til at underbygge hospitalets medicinske påstand om, at Susanne skulle være “psykotisk”. I stedet blev der ifølge rådgiverne fremsat et opsigtsvækkende ultimatum:

”Lægen udtalte, at Susanne skulle holde op med at hænge sig i fortidens hændelser, ligesom lægen tilkendegav, at en udskrivning forudsatte Susannes accept af, at der ikke var tale om tvang, men om frivillig accept af brug af depotmedicin med tilhørende rutiner,” forklarer Jørgen Herkild, bisidder.

Den juridiske rådgiver reagerer med skarp kritik på denne fremgangsmåde og kalder det en grov manipulation af patientrettighederne.

”At kalde det ’frivilligt’, når patienten reelt intet valg har, og systematisk at overhøre et klart nej, er et ulovligt misbrug af lægelig magtudøvelse. Det svarer til at spørge et menneske: ’Vil du skydes eller halshugges?’ Uanset hvad patienten svarer, har man på forhånd besluttet, at medicinen skal presses i hende,” lyder det i et skærpet, ultimativt påkrav, som firmaet har sendt til hospitalets ledelse.

Cirkelslutning og sagsbehandlingssabotage

Det fremgår af sagens omfattende materiale, at hospitalet indtil nu har afvist at samarbejde med den juridiske rådgiver. Ledelsen i Psykiatrien Syd har i en skriftlig meddelelse argumenteret for, at Susanne Køppen “aktuelt ikke er tilstrækkeligt habil” til at underskrive en gyldig fuldmagt eller give samtykke til aktindsigt.

Dette afviser den juridiske rådgiver som en retsstridig cirkelslutning og en bevidst overtrædelse af Forvaltningslovens § 8, som sikrer enhver borger ret til partsrepræsentation:

  • Kommunikationsspærring: Hospitalet har pålagt Susanne restriktioner, så hun maksimalt må bruge telefon og computer i 30 minutter om dagen.
  • Afvisning af dokumenter: Personalet har nægtet at printe og forelægge den fysiske fuldmagt, som juristerne har fremsendt til afdelingen.
  • Baggrund for isolation: Administrationen bruger herefter Susannes manglende underskrift og isolation som argument for, at hun ikke kan modtage ekstern retshjælp.

Derudover anklages afdelingen for at have beslaglagt Susannes kørestol med den begrundelse, at hun pga. overvægt skal tvinges til at gå – et indgreb, som den juridiske rådgiver kalder ulovlig “strafmotion” og et brud på FN’s Handicapkonvention (CRPD).

Opgørelse af massive økonomiske krav

Den juridiske rådgiver har meddelt Region Sjælland, at sagen nu vil blive forfulgt med alle tilgængelige juridiske midler. En komplet korrespondance bestående af 10 breve er overdraget til Folketingets Ombudsmand som en hastesag.

Samtidig fastholdes et civilretligt tortgodtgørelseskrav mod regionen samt de involverede overlæger og cheflæger under personligt og solidarisk ansvar:

  • Grundbeløb: 125.000,00 kr. for retsstridig sagsbehandling og isolation under det tidligere ophold i Vordingborg.
  • Løbende bodskrav: 2.500,00 kr. pr. påbegyndt uge, så længe de ulovlige restriktioner og sagsbehandlingssabotagen fortsætter i Slagelse.
  • Procesrenter: Ved manglende betaling pålægges kravet en årlig procesrente på aktuelt 9,75 % p.a. jf. Renteloven.

Juristerne advarer desuden om, at ethvert forsøg på at gennemtvinge medicinske indsprøjtninger eller piller mod patientens udtrykkelige protest – uden en godkendt og lovhjemlet tvangsprotokol – øjeblikkeligt vil blive politianmeldt som grov vold jf. Straffelovens § 244. Pædagogen Jesper, som overværede det seneste møde på afdelingen, vil i den forbindelse blive indkaldt som vidne.

Hvis ikke regionen ændrer kurs med øjeblikkelig virkning, varsler den juridiske rådgiver, at sagen overdrages til de internationale menneskerettighedsdomstole i Genève og Strasbourg, mens stævningen indleveres fysisk til Retten i Slagelse.

1 KOMMENTAR

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Reklame

spot_img