Aalborg Kommune afviser at have kendskab til klage over medarbejder – på trods af at klagen er blevet videresendt fra borgmester og bekræftet af rådmand.
En klage, der forsvandt i systemet
Da Ronni Schack i august 2025 indgav en formel klage over samværskonsulent’ sprogbrug i en sag om et anbragt barn, var forventningen, at klagen ville blive behandlet efter kommunens egne retningslinjer.
I stedet er klagen tilsyneladende forsvundet i systemet.
Den 25. august 2026 modtog Ronni Schack et svar fra Aalborg Kommunes Børne- og familiechef, der kunne få selv den mest tålmodige borger til at måbe:
“Forvaltningens ledelse eller jurister har ikke været involveret i en politianmeldelse, som du beskriver og har således heller ikke kendskab hertil.”
Problemet er blot, at dokumentationen viser noget andet. Spørgsmålet er ikke, om sagen eksisterer – men hvorfor den ikke er nået frem til den rette ledelse.
Det skriftlige spor: En klage, der nåede helt til toppen
Forløbet kan dokumenteres kronologisk:
4. august 2025 – Ronni Schacks datter, sender en detaljeret klage til rådgiver i Aalborg Kommune. Klagen indeholder en juridisk vurdering med henvisning til Serviceloven §§ 46, 47 og 71, Børnekonventionens artikel 8 og 9 samt Ankestyrelsens praksis. Klagen konkluderer, at samværskonsulent’ sprogbrug udgør forældrefremmedgørelse og er både juridisk kritisabelt og psykologisk skadeligt for barnet.
August 2026 – Ronni Schack kontakter borgmester for at gøre opmærksom på sagen. Borgmesteren svarer den 7. august 2026:
“Din sag og håndteringen af denne ligger i Job og Social, der hører under rådmand ———. Derfor er det korrekte, at Rådmand —— og Job og Social besvarer din henvendelse.”
11. august 2026 – Rådmandends kontor bekræfter modtagelsen ved:
“Vi betragter din henvendelse som en klage over en medarbejder. Derfor vil ledelsen i Børne- og Familieafdelingen undersøge sagen og vende tilbage til dig snarest muligt.”
Hermed er der skriftlig dokumentation for, at:
- En klage over en medarbejder er indgivet.
- Borgmesteren har set og videresendt den til rette myndighed.
- Rådmandens kontor har bekræftet, at ledelsen i Børne- og Familieafdelingen vil undersøge sagen.
Alligevel skriver Børne- og familiechef knap to uger senere, at han ikke kender til sagen.
Hvorfor kender Børne og familieafdelingen ikke til sagen?
Svaret er både enkelt og alvorligt: Samværdskonsulenten har ikke informeret sin egen chef.
Samværdskonsulenten er ansat i en afdeling, der administrativt hører under Børne- og Familieafdeling. Men da hun valgte at anmelde Ronni Schack til politiet, valgte hun ikke at orientere sin ledelse.
Det betyder, at den øvre afdeling teknisk set kan sige, at de “ikke kender til sagen” – fordi hans medarbejder bevidst eller ubevidst har undladt at melde sagen op i systemet.
Men dette rejser et nyt og mere alvorligt spørgsmål:
Hvordan kan en medarbejder i Aalborg Kommune anmelde en borger til politiet uden at involvere sin egen ledelse?
Job og Social afdelingen skriver selv i sit svar:
“Normal procedure i kommunen er, at ledelse og centrale jurister involveres, hvis medarbejdere føler sig truet af borgere.”
Hvis dette er den normale procedure, og samværdskonsulenten ikke har fulgt den, så har hun tilsidesat kommunens egne retningslinjer. Og hvis hun har fulgt proceduren, så har Jobog social afdelingen løjet, når han siger, at han ikke kender til sagen.
Under alle omstændigheder er der noget galt.
Samværdskonsulenten’ egen mail: “Ronni er anmeldt til politiet”
Den 5. august 2025 – dagen efter klagen blev indgivet – sender samværdskonsulenten en mail til sin kollega:
“Ved hæfter lige skriv fra samværet med der forekommer sammen dag som Ronni ringer til mig. I den forbindelse kan jeg informere om, at Ronni er anmeldt til politiet, for at komme med trusler til mig personligt over telefonsamtalen.”
Mailen dokumenterer, at samværdskonsulenten internt har informeret en kollega om, at hun har anmeldt Ronni Schack. Men hun har ikke informeret sin ledelse.
Og mere problematisk: Ifølge dokumentation fra datter til Ronni Schack var der ingen anmeldelse registreret hos politiet, da Ronni Schack samme dag mødte op på politistationen kl. 16.44.
Datteren skriver den 12. august 2025 til samværdskosulentens kollega:
“Det kan hermed bevises at det ikke er korrekt, da min far var inde på politistationen d. 05-08-25 kl. 16.44, for at høre om der var kommet en anmeldelse. Der var ikke kommet nogle anmeldelser, så det er ikke korrekt at —- har anmeldt min far.”
Spørgsmålet er herefter: Har samværdskonsulenten løjet for sin kollega om at have anmeldt Ronni Schack? Eller har politiet afvist at registrere anmeldelsen?
Under alle omstændigheder er der en diskrepans mellem, hvad samværdskonsulenten påstår, og hvad der faktisk er sket.
Politiet: “Enhver rimelig tvivl skal komme den sigtede til gode”
Den politianmeldelse, som samværdskonsulenten hævdede at have indgivet, blev senere opgivet af anklagemyndigheden.
I juli 2026 traf Nordjyllands Politi afgørelse om påtaleopgivelse med følgende begrundelse:
“Der er forklaret forskelligt om, hvad der er foregået”, og “enhver rimelig tvivl skal komme den sigtede til gode.”
Med andre ord: Anklagemyndigheden vurderede, at der ikke var beviser nok til at føre en sag mod Ronni Schack.
Ronni Schack har herefter selv anmeldt samværdskonsulenten for falsk anmeldelse (straffelovens § 164) med henvisning til en lydoptagelse af samtalen, som efter hans opfattelse dokumenterer, at anmeldelsen var baseret på usandheder.
Tre spørgsmål, Aalborg Kommune bør svare på
Sagen rejser en række principielle spørgsmål, som Aalborg Kommune bør forholde sig til:
- Hvorfor har samværdskonsulenten ikke informeret sin ledelse om, at hun anmeldte en borger til politiet? Børne og familiechefen skriver selv, at “normal procedure i kommunen er, at ledelse og centrale jurister involveres” – men det er ikke sket. Hvem har ansvaret for at sikre, at procedurerne følges?
- Hvordan kan en klage over en medarbejder, der er blevet videresendt fra borgmesteren og bekræftet af rådmandens kontor, efterfølgende affejes med, at Børne- og familiechefen “ikke kender til sagen”? Er klagen blevet tabt på gulvet i administrationen? Eller er der tale om, at chefen bevidst undgår at forholde sig til sagens indhold?
- Er det korrekt, at samværdskonsulenten kalder en plejefar for “far” over for et anbragt barn – og forsvarer det med, at det er “professionelt”? Ifølge Ankestyrelsens praksis er dette ikke korrekt i myndighedssammenhæng, da det skaber rolleforvirring og kan forværre konflikter.
Hvad siger fagfolk?
En psykologisk vurdering, der er indhentet i sagen, konkluderer:
“Brug af betegnelsen ‘mor og far’ om plejeforældre skaber loyalitetskonflikt og identitetsforvirring. Barnet lærer en forkert virkelighed, hvilket kan føre til forvirring om egen oprindelse og tilknytning. Forældrefremmedgørelse kan have langvarige psykologiske konsekvenser for barnets trivsel og relationer.”
Børnekonventionens artikel 8 fastslår barnets ret til identitet, herunder familierelationer. Artikel 9 handler om barnets ret til at bevare kontakt med sine forældre.
Ankestyrelsen har i praksis fastslået, at plejeforældre i professionel sammenhæng skal omtales som plejeforældre – ikke som “mor” og “far”.
Aalborg Kommunes ansvar
Aalborg Kommune har nu flere verserende sager på bordet:
- En klagesag over en medarbejder, som kommunen påstår ikke at kende til – men som har været hele vejen forbi borgmester og rådmand.
- En politianmeldelse for falsk anmeldelse, som politiet skal vurdere.
- En sag om forældrefremmedgørelse, som rejser spørgsmål om kommunens praksis i tvangsfjernelsessager.
Ronni Schack har gjort, hvad han kan: Han har indgivet klage, kontaktet borgmesteren, fået den videresendt til rådmanden og fået bekræftet, at sagen ville blive behandlet.
Alligevel afviser Børne- og familiechef nu at have kendskab til sagen.
Kernen i problemet er, at samværdskonsulenten ikke har informeret sin egen chef. Det giver Børne- og familiechefen mulighed for at sige, at han “ikke kender til sagen” – men det rejser spørgsmålet: Hvorfor har en medarbejder kunnet anmelde en borger til politiet uden at involvere sin ledelse?
Spørgsmålet er nu, om Aalborg Kommune vil tage dette problem alvorligt – eller om man fortsat vil lade det være op til den enkelte medarbejder at afgøre, om ledelsen skal involveres i sager, der kan få alvorlige konsekvenser for borgere.
Redaktionen har set dokumentation for sagens forløb, herunder klagen af 4. august 2025, samværdskonsulenten interne mail af 5. august 2025, Ronnie datters mails af 12. og 13. august 2025, borgmesterens videresendelse af 7. august 2026, rådmand bekræftelse af 11. august 2026, Børne- og familiechef svar af 25. august 2026 samt politiets afgørelse om påtaleopgivelse.
