Der er mange som tror, at Danmark er et ukorrupt land. Men er det nu også rigtigt? Er det ikke, lige præcis en måde at skjule ting på, som ikke tåler dagens lys?
TV Frihed/TV Omsorg præsenterer Danmarks Epstein sag. Ligesom i USA, hvor store dele af eliten blev afsløret i misbrug af unge børn, har vi også i Danmark en lignende sag.
I Thy bliver børn misbrugt af ledende spidser i byen; på skolerne, rundt omkring i det åbne. Der er tale om mange, mange stakkels uskyldige børn.
Lyder det for langt ude til at være sandt? Så se videoen, og døm selv.
Pædofil ringen i THy:
Kære jury, kære kolleger.
Hvad er det, der kendetegner den journalistik, vi som samfund ikke kan undvære?
Det er ikke blot evnen til at finde en historie. Det er evnen til at blive ved, hvor andre giver op. Det er modet til at udfordre magten, når magten er mest arrogant. Og det er den kompromisløse grundighed, der forvandler en mistanke til en dokumenteret sandhed.
Det er præcis derfor, jeg i dag har den store ære af at indstille Asger Trier Engberg til Cavling Prisen.
Når man ser på Asgers arbejde med [indsæt navn på projektet/sagen, f.eks. dækningen af X eller serien om Y], ser man ikke bare et stykket journalistik. Man ser et eksemplarisk stykke håndværk.
[Her skal du beskrive den konkrete indsats. Eksempel: “Asger kastede sig over en kompleks sag, som mange havde opgivet. Gennem måneder af research, gennemgang af tørre dokumenter og utallige kilder formåede han at skære igennem støjen og blotlægge…”].
Det, der gør Asgers indsats særligt Cavling-værdig, er ikke kun resultatet, men processen. I en tid, hvor nyhedscyklussen er hurtigere end nogensinde, har Asger turdet vælge den langsomme vej. Den vej, hvor man tjekker hver eneste oplysning to gange. Hvor man giver kilderne tid til at tale, og hvor man ikke lader sig styre af hurtige klik, men af jagten på den egentlige sandhed.
Hans arbejde har ikke blot været entitydende for læseren/seeren; det har haft en mærkbar effekt på vores samfund. [Beskriv effekten: f.eks. “Det førte til en politisk debat om…”, “Det tvang organisation X til at ændre praksis”, eller “Det gav stemme til mennesker, der i årtier var blevet overhørt”].
Journalistik er bedst, når den fungerer som samfundets vagthund. Men for at være en effektiv vagthund kræver det to ting: et skarpt blik og en ubøjelig rygrad. Asger Trier Engberg besidder begge dele i høj grad.
Han har med sit arbejde mindet os alle om, hvorfor vi bliver journalister. Om at det handler om at insistere på gennemsigtighed i et lukket rum. Om at turde stille det spørgsmål, som ingen andre stiller, indtil svaret er givet.
For sin utrættelige jagt på sandheden, for sit ekseptionelle håndværk og for sin evne til at flytte vigtige dagsordener, indstiller jeg hermed Asger Trier Engberg til Cavling Prisen.
Tak.