Læserbrev: Når systemet skyder på budbringeren – systemisk magtfordrejning i velfærdsstaten.

Hvad sker der i en retsstat, når en borger eller en professionel rådgiver afslører, at de offentlige myndigheder har begået eklatante fejl eller handlet uden retshjemmel? Svaret burde være selvransagelse og korrektion. Men virkeligheden viser desværre et helt andet og dybt foruroligende mønster: Når systemets hemmeligheder og fejltrin afsløres, rykker magtens mekanismer sammen og iværksætter personlige modoffensiver for at lukke munden på budbringeren.

Inden for forvaltningsretten findes der et fundamentalt princip om magtfordrejning. Det betyder, at offentlige myndigheder aldrig må bruge deres magt, ressourcer eller adgang til andre instanser til at opnå usaglige mål – herunder at intimidere, true eller chikanere kritiske borgere og deres rådgivere. Alligevel ser vi i dag eksempler på, at politi- og forvaltningspersoner reagerer på berettiget kritik ved at iværksætte mod-undersøgelser af uafhængige jurister, eller sågar rette chikanøse henvendelser til pensionsudvalg med falske anklager for at knække forsvaret.

Denne tendens til at ville kontrollere og begrænse sandheden ses også i de overordnede samfundsstrømninger, hvor der under dække af “ansvarlighed” luftes idéer om medieombudsmænd, som i realiteten kan risikere at fungere som statslige smagsdommere, der skal stække pressens frihed til at afdække systemiske svigt. Når man forsøger at lukke munden på kritiske journalister eller i yderste konsekvens misbruger psykiatriens tvangsværktøjer over for raske, men vokal-kritiske borgere, så angriber man fundamentet for vores demokrati: Ytringsfriheden jf. Grundlovens § 77 og retten til personlig frihed jf. Grundlovens § 71.

Samtidig ser vi en skræmmende tendens til, at myndighederne fuldstændig fejler i at skelne mellem svære fysiske rammer og reelt omsorgssvigt. Hvis en borger bor til leje i et slidt miljø, men beviseligt passer sine børn med uendelig kærlighed, eller passer sine heste og hunde med uovertruffen faglig omhu, dækkener og pleje, hvorfor skal de så gøres til “dårlige mennesker” i systemets øjne? Hvorfor skal fattigdom eller slidte rammer udløse ulovlige tvangsindgreb i ejendomsretten jf. Grundlovens § 73 eller overgreb på boligens ukrænkelighed jf. Grundlovens § 72 uden den lovpligtige dommerkendelse?

Systemet har glemt sin oprindelige rolle: At kompensere og hjælpe. I stedet ser vi en kynisk professionalisering, hvor administrative skøn og præstige vægtes højere end menneskeliv, dyrevelfærd og retssikkerhed.

Når staten og dens forvaltninger begynder at opføre sig som immune firmaer, der bruger deres magtmonopol til at forfølge uafhængige rådgivere og ensomme borgere, så må vi som jurister og medmennesker sige stop.

Retssikkerheden må aldrig gradbøjes for at beskytte en myndighed mod at indrømme sine egne fejl.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Se TV Omsorg på Facebook

spot_img