Her på Kriminalmagasinet har vi kæmpet en del for borgerens ret til at blive behandlet ordentligt.
Senest har vi kæmpet for fr. Susanne Køppen, som har været i systemet klør.
Spørgsmålet er; hvilke VÆRDIER er på spil. Nu er jeg det man med et fint ord kalder fór naturretsfilosof, altså jeg repræsenterer det teoretiske lag som ligger OVER lovgivningen.
Jeg har lige haft en tung slåskamp med en tidligere medarbejder ved FE (Forsvarets efterretningstjeneste) og hans advokat.
Yderligere har jeg været vidne til, at en rabbiner kom Susanne til undsætning.
Når jeg kastet mit nådesløse lys over statens fejl som journalist, så er det yderligere min pligt, at have et ANDET hensyn, hensynet til det MENNESKELIGE. Når jeg f.eks. nævner navne, kan det have stærke konsekvenser for dem jeg oplyser.
Er det ok?
Omvendt, er det ok, at FE har chikaneret MIG, og andre kritikere?
Hvad er det EGENTLIG som er på spil. Det klassiske filosof K.E. Løgstrup mente, at vi som væsner fødes med tre spontane livsytringer; tillid, åbenhed og barmhjertighed.
Tillid og åbenhed er noget vi allesammen er med på, men barmhjertighed, er det noget vi kan bruge i vores moderne verden?
Når jeg UNDLADER at nævne et navn, så gør jeg det faktisk af ren og skær barmhjertighed. Jeg har meget svært ved at se, at mit journalistiske projekt skal ødelægge andre menneskers liv. Det på trods af, at de altid fortjener det, fordi DE SELV, har været ubarmhjertige.
At tvangsfjerne et barn, uden at se mennesket bag, det er ubarmhjertigt.
Så måske er det det som er galt med vores samfund. Vi er blevet ubarmhjertige overfor hinanden. Stat mod borger, journalist imod stat.
K.E. Løgstrup mente at barmhjertighed er noget vi har medfødt men mødet med den ringe moral omkring os, gør at vi mister tilliden.
Måske er det det som skal tilbage i staten; barmhjertigheden.
Dejlig at se og høre at systemet ikke altid skal ha ret og til tider må bekende deres fejl
Som jurister stiller vi?
Til om der overhovedet er nogle barmhjertighed.
Eller om vores grundlæggende rettigheder helt enkelt er forsvundet i vores system, sammen med et demokrati der ikke findes.
Og embedsmænd, som ikke er i stand til at efterkomme deres embede med ære og respekt,har glemt etik og moral, trods lovgivningen bliver smækket op på forhandlingsbordet .
For lovgivningerne siges at være til for alle borger.
Men det må være yderst sjælden .Man får stillet de ansvarlige til regnskab for deres uhædigheder og bedrageri i vores system.
Det kan jo dokumenteres at selv de aller øverste i vores system benægter retsindheden.
Hvis man skal til at kalde det for barmhjertighed.
Så er der gået noget totalt galt i vores samfund.