En sag fra Aalborg Kommune rejser principielle spørgsmål om kommunalt sprogbrug, forældrefremmedgørelse og borgernes retssikkerhed.
En telefonsamtale, der endte med en politianmeldelse
Det begyndte med en bekymring for et barnebarn. Det endte med en politianmeldelse for chikane og trusler.
En borger i Aalborg Kommune, hvis barnebarn er anbragt i en plejefamilie, kontaktede i juli 2025 en samværskonsulent for at påpege noget, han opfattede som dybt problematisk: Under et tilsyn havde konsulenten sagt til barnet: “Din far sidder ude i bilen.” Problemet var, at det ikke var barnets biologiske far. Det var plejefaren.
Da borgeren konfronterede konsulenten med dette, fik han et svar, der overraskede ham. Ifølge en transskription af samtalen forsvarede konsulenten sin praksis med ordene: “Det kan du tro, jeg synes [det er professionelt]” og henviste til, at det var barnets egen “overbevisning”, der var afgørende.
Kort efter anmeldte konsulenten borgeren til politiet for chikane af personer i offentlig tjeneste (straffelovens § 119 a) og trusler (straffelovens § 266).
Påtaleopgivelse: “Enhver rimelig tvivl skal komme den sigtede til gode”
I juli 2026 traf anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi afgørelse om påtaleopgivelse. Det betyder, at der ikke bliver rejst straffesag mod borgeren.
I afgørelsen fremgår det:
“Anklagemyndigheden må kun rejse en straffesag, hvis vi vurderer, at der er tilstrækkelige beviser til, at den sigtede vil blive dømt. Beviskravet i en straffesag er højt. Der gælder et princip om, at enhver rimelig tvivl skal komme den sigtede til gode.”
Begrundelsen for opgivelsen var, at der var “forklaret forskelligt om, hvad der er foregået”, og at det “ikke ved en domstol vil kunne bevises, at du er skyldig”.
Med afgørelsen i hånden har borgeren nu selv indgivet en politianmeldelse mod samværskonsulenten for falsk anmeldelse (straffelovens § 164). Han henviser til en lydoptagelse af samtalen, som efter hans opfattelse dokumenterer, at anmeldelsen var baseret på usandheder.
Sproget, der udvisker barnets identitet
Sagen rejser spørgsmål om, hvordan kommunalt ansatte omtaler plejeforældre over for anbragte børn.
En psykologisk vurdering, der er indhentet i sagen, konkluderer, at brugen af betegnelserne “mor” og “far” om plejeforældre kan skabe loyalitetskonflikt og identitetsforvirring hos barnet. Barnet lærer en forkert virkelighed, hvilket kan føre til forvirring om egen oprindelse og tilknytning.
Vurderingen henviser til Børnekonventionens artikel 8, der fastslår barnets ret til identitet, herunder familierelationer, og artikel 9, der handler om barnets ret til at bevare kontakt med sine forældre.
Desuden har Ankestyrelsen i praksis fastslået, at plejeforældre i skriftlig og professionel sammenhæng bør omtales som netop plejeforældre. Brugen af “mor” og “far” i myndighedssammenhæng skaber ifølge Ankestyrelsen rolleforvirring og kan forværre konflikter.
Forældrefremmedgørelse er et anerkendt problem i danske familieretssager. Professor Per Schultz Jørgensen har beskrevet det som et overgreb, når børn tvinges til at holde med den ene forælder imod den anden . Social- og boligministeren har for nylig fremsat et lovforslag, der skal sikre bedre mod forældrefremmedgørelse, hvor den ene forælder gennem falske anklager og chikane forhindrer den anden i at se deres fælles børn .
Borgerens klage: Videresendt – men ingen handling?
Borgeren har også indgivet en formel klage over samværskonsulenten til Aalborg Kommune.
Klagen blev først sendt til borgmester, som den 7. august 2026 videresendte den til rådmand for Job og Social med beskeden:
“Din sag og håndteringen af denne ligger i Job og Social, der hører under rådmanden. Derfor er det korrekte, at Rådmanden og Job og Social besvarer din henvendelse.”
Den 11. august 2026 modtog borgeren svar fra rådmandens kontor:
“Vi betragter din henvendelse som en klage over en medarbejder. Derfor vil ledelsen i Børne- og Familieafdelingen undersøge sagen og vende tilbage til dig snarest muligt.”
Men da Kriminalmagasinet efterfølgende kontaktede Børne- og familiechef for at høre om status, lød svaret overraskende:
“Vi kender ikke til den konkrete sag og har således ingen kommentarer.”
Børne- og familiechefen, der siden sommeren 2026 har været konstitueret som børne- og familiechef i Aalborg Kommune , afviser dermed at have kendskab til en klage, som rådmandens eget kontor ellers har bekræftet ville blive behandlet af ledelsen i Børne- og Familieafdelingen.
Tre principielle spørgsmål
Sagen rejser tre overordnede spørgsmål, der rækker ud over den enkelte sag:
- Barnets identitet: Hvornår bliver et barns “overbevisning” et redskab til at udviske dets oprindelse? Og hvem har ansvaret for at sikre, at barnet får en korrekt forståelse af sin egen historie?
- Kommunens håndtering af klager: Hvordan kan en klage over en medarbejder, der er blevet bekræftet modtaget af rådmandens kontor, efterfølgende affejes med, at chefen “ikke kender til den konkrete sag”? Er klagen blevet tabt på gulvet i administrationen?
- Retssikkerheden: Hvad sker der, når en borger, der forsøger at påpege faglige fejl, i stedet bliver mødt med en politianmeldelse, der siden hen viser sig at være så tvivlsom, at anklagemyndigheden opgiver at forfølge den?
Hvad siger Aalborg Kommune?
Aalborg Kommune har i skrivende stund ikke ønsket at kommentere den konkrete sag. Børne- og familiechef oplyser alene, at man “ikke kender til den konkrete sag”.
Det står til gengæld klart, at borgeren nu har iværksat flere parallelle spor:
- En politianmeldelse for falsk anmeldelse mod samværskonsulenten.
- En verserende klagesag over medarbejderen, hvis status er uafklaret.
- En verserende sag om falsk anmeldelse, som politiet nu skal vurdere.
