“En ny advokatundersøgelse afdækker en række alvorlige spørgsmål i sagen om Mettes barn. Thisted Kommune vurderede, at Mette ikke havde udviklet sig – før den undersøgelse, der skulle vurdere hendes udvikling, var færdig. Nu er kommunen vendt tilbage med et svar, der ikke besvarer spørgsmålene.”
En advokat tager sagen op
Den 14. september 2026 indtrådte Stage Advokatfirma i sagen om Mette Rosenkrantz Rotbøll og hendes datter. Få dage senere – den 18. september – sendte advokatfuldmægtig Glenn Dyrholm et brev til Thisted Kommune, der rejser en række spørgsmål, som kommunen hidtil ikke har besvaret.
Brevet er ikke en klage. Det er en anmodning om redegørelse – et krav om, at kommunen forklarer, hvordan den er kommet frem til sine konklusioner.
Og det er netop spørgsmålene, der er interessante.
For bag de juridiske formuleringer gemmer sig en række alvorlige problemstillinger: Hvordan kan kommunen vurdere, at Mette ikke har udviklet sig, før den undersøgelse, der skulle vurdere hendes udvikling, var færdig? Hvorfor er de nye oplysninger om Mettes livssituation ikke blevet tillagt vægt? Og hvorfor er muligheden for netværksanbringelse hos Mettes forældre ikke blevet undersøgt?
“En væsentlig udvikling i hendes funktionsniveau”
Advokatbrevet indeholder en række konkrete oplysninger om Mettes situation, som er fremkommet efter anbringelsen af hendes datter.
Det drejer sig blandt andet om:
- Tre IQ-tests fra 2025 med resultater på 106, 104 og 102 – alle inden for normalområdet
- Deltagelse i selvudviklingsforløb gennem SIND og projektet “Livskraft bag sårbarheden”
- Beskrivelser fra fagpersoner om forbedret hukommelse, anvendelse af kompenserende strategier, større refleksion og afklaring
- Positiv udvikling i social og følelsesmæssig funktion, herunder beskrivelser fra fællesskabet Fristedet, hvor Mette beskrives som “omsorgsfuld, lyttende og socialt velfungerende”
- Omfattende erfaring med at passe mindre børn, hvor Mette beskrives som god til at etablere kontakt på børnenes præmisser
Samtidig peger advokatbrevet på, at samværsstøtten den 19. december 2025 og 16. januar 2026 udtalte, at Mette “gør det godt, følger Mettes datter initiativer og reagerer hensigtsmæssigt på hendes behov, når hun modtager relevant støtte.”
Det anføres udtrykkeligt, at samværsstøtten ikke har observeret forhold, der giver anledning til bekymring.
Advokaten skriver:
“Der er således tale om oplysninger, som på flere områder beskriver en anden og mere nuanceret situation end den, der forelå på tidspunktet for de tidligere undersøgelser. Det forekommer derfor retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at en betydelig del af kommunens negative vurdering fortsat bygger på historisk materiale.”
Konklusionen var truffet, før undersøgelsen var færdig
Advokatbrevet indeholder en skarp kritik af den måde, hvorpå kommunen har håndteret den børnefaglige undersøgelse.
Det fremgår af Ankestyrelsens notat af 12. maj 2026, at kommunen endnu ikke havde færdiggjort den nye børnefaglige undersøgelse. Alligevel vurderede kommunen på daværende tidspunkt, at de nye oplysninger ikke afspejlede en udvikling i Mettes forældrekompetencer.
Advokaten skriver:
“Det fremgår imidlertid af BFU’en, at kommunen allerede ved iværksættelsen af undersøgelsen havde taget stilling til, at der forelå grundlag for at udarbejde en FKU med prognosevurdering af Mettes udviklingspotentiale med henblik på at vurdere, om der var grundlag for bortadoption.”
Med andre ord: Kommunen havde konkluderet, at Mette ikke havde udviklet sig – før den undersøgelse, der skulle vurdere hendes udvikling, var færdig.
Dette rejser et centralt spørgsmål: Var den børnefaglige undersøgelse en reel undersøgelse? Eller var den en formalitet, der skulle legitimere en beslutning, der allerede var truffet?
Kommunen undersøgte ikke sine egne oplysninger
Advokatbrevet peger på en anden væsentlig problemstilling: Kommunen har modtaget de nye oplysninger om Mettes udvikling, gengivet dem i den børnefaglige undersøgelse – men herefter vurderet dem op imod ældre undersøgelser og konkluderet, at de ikke kan tillægges afgørende betydning.
Advokaten skriver:
“Det fremgår imidlertid ikke, at kommunen i tilsvarende omfang selv har iværksat undersøgelser, observationer eller andre oplysningsskridt med henblik på at efterprøve de nye oplysninger.”
Dette er et brud på officialmaksimen – det grundlæggende forvaltningsretlige princip om, at kommunen selv skal sikre, at sagen er tilstrækkeligt belyst, før der træffes afgørelse.
Kommunen kan ikke nøjes med at konstatere, at den ikke selv har observeret den beskrevne udvikling. Den skal aktivt undersøge, om oplysningerne er korrekte.
Advokaten henviser til Barnets Lov § 2, stk. 3, der kræver en helhedsorienteret tilgang, og § 22, der kræver, at undersøgelsen afdækker både udfordringer og ressourcer hos barnet, familien og netværket.
Samværene: Hvad er Mettes ansvar – og hvad er rammernes?
Advokatbrevet rejser også spørgsmål om samværene mellem Mette og hendes datter.
Det fremgår af den børnefaglige undersøgelse, at samværene på flere punkter beskrives positivt. Mette følger sin datters initiativer, omsætter vejledning i praksis, og samværsstøtten har vurderet samværene som velfungerende.
Samtidig fremgår det, at samværene har været underlagt skiftende rammer og skiftende samværsstøtter. Der har været fem forskellige støttepersoner efter den seneste samværsafgørelse.
Advokaten skriver:
“Det er navnlig anført, at samvær på en hverdag med efterfølgende vuggestue samt skiftende personer omkring samværene kan indebære en belastning for hendes DATTER, som ikke nødvendigvis kan henføres til relationen mellem Mette og HENDES DAYYER.”
Dette er en central pointe: Hvis Mettes datter reagerer negativt efter samvær, kan det skyldes rammerne – ikke Mette.
Advokaten efterspørger derfor en klarlægning af:
- Hvilke konkrete forhold ved samværene kommunen har fundet problematiske
- Hvilke forhold der kan henføres til Mette
- Hvilke forhold der kan henføres til rammerne
- I hvilket omfang kommunen har anvendt de positive observationer i sin samlede vurdering
Netværket: Et ubesvaret spørgsmål
Advokatbrevet indeholder en grundig gennemgang af Mettes netværk – og kommunens manglende undersøgelse af det.
Mettes forældre beskrives som en tæt og stabil relation. De har fast bolig, stabil økonomi og godt helbred. Der har ikke tidligere været børnesager vedrørende dem. Ved hjemmebesøg blev deres bolig beskrevet som ryddelig og rengjort med mulighed for et værelse til hendes datter.
Mettes forældre har selv givet udtryk for, at de ønsker, at Mettes datter kan bo hos dem.
Advokaten skriver:
“Der er således ikke alene tale om et generelt netværk, som kan yde støtte til Mette, men om personer, som selv har tilkendegivet, at de er indstillede på at påtage sig en konkret omsorgsopgave over for HENDES DATTER.”
Alligevel er netværkssamværet fastsat til én time hver tredje måned.
Advokaten efterspørger derfor en redegørelse for, i hvilket omfang kommunen reelt har undersøgt netværkets muligheder for at indgå i en løsning omkring hendes datter – herunder om støtte fra netværket kan indgå som et kompenserende element i forbindelse med en eventuel hjemgivelse.
Støtteperson: Kommunen gør det “unødigt vanskeligt”
Advokatbrevet rejser også spørgsmålet om Mettes ret til en § 75-støtteperson.
Mette har senest ønsket Charlotte Lynnerup-Klitbøl som støtteperson. Kommunen har forholdt sig afvisende.
Advokaten skriver:
“Der er således efterladt et indtryk af, at kommunen gør det unødigt vanskeligt for Mette at få en støtteperson, som hun har tillid til.”
Advokaten henviser til VEJ nr. 9148 af 15/03/2024, pkt. 275, hvoraf det fremgår, at støttepersonen skal:
- Lytte til og støtte forældrene
- Give forældrene modspil
- Hjælpe med spørgsmål om, hvordan det offentlige system fungerer
- Bistå med forberedelse og evaluering af møder
- Hjælpe forældrene med at læse og forstå skriftligt materiale om anbringelsen
Advokaten understreger:
“Støttepersonens funktion er således ikke at fungere som en forlænget arm for kommunen. Tværtimod er selve formålet med ordningen, at støttepersonen er uvildig af den kommunale forvaltning.”
De syv spørgsmål, kommunen skal svare på
Advokatbrevet afsluttes med en række konkrete spørgsmål til Thisted Kommune. Kommunen anmodes om at redegøre for:
- Hvornår og på hvilket grundlag der blev truffet afgørelse om at udarbejde en forældrekompetenceundersøgelse med henblik på bortadoption – og hvordan denne afgørelse kunne træffes, før den opdaterede børnefaglige undersøgelse var færdiggjort
- Hvordan de nye oplysninger om Mettes aktuelle funktionsevne og udvikling konkret er indgået i sagens belysning – herunder hvorfor oplysningerne om IQ-tests, selvudviklingsforløb, social funktion og positive samværsobservationer ikke har medført en ændret vurdering
- Hvilke aktuelle undersøgelser, observationer eller oplysningsskridt kommunen selv foretager for at efterprøve de nye oplysninger
- Hvilke konkrete forhold ved samværene der aktuelt vurderes som bekymrende – og om kommunen har sondret mellem forhold, der kan henføres til Mette, og forhold ved samværets rammer
- Hvilken konkret vægtning de positive samvær har haft for vurderingen af Mettes forældrekompetencer og udvikling
- Hvordan kommunen vurderer, om Mettes forældre og øvrige netværk kan indgå som støtte eller som led i en netværksbaseret løsning – og hvorfor en sådan løsning ikke er blevet nærmere undersøgt
- Hvilke konkrete forhold der begrunder, at Mette ikke kan få den støtteperson, hun selv har ønsket
Kommunen har svaret – men svarede de på noget?
Den 30. september 2026 modtog Kriminalmagasinet et svar fra Børne- og familierådgivningschef.
Svaret er venligt formuleret. Det anerkender, at kommunen ikke kan kommentere konkrete personoplysninger. Det giver generelle forklaringer på, hvordan kommunen arbejder med forældrekompetenceundersøgelser, netværksanbringelse og støttepersoner.
“Generelt vil vi først og fremmest oplyse, at en beslutning om at iværksætte en forældrekompetenceundersøgelse ikke er en selvstændig afgørelse i forvaltningslovens forstand, men et led i en sags oplysning efter officialprincippet.”
“Derudover vil nye relevante oplysninger, fx om en forælders udvikling, altid indgå i vores løbende opfølgning og vurdering af en sag.”
“I forbindelse med en anbringelse er kommunen forpligtet til at overveje netværksanbringelse og inddragelse af netværk som led i valg af anbringelsessted.”
“Kommunen tilbyder støtteperson efter barnets lov § 75 og tilstræber at imødekomme forældrenes ønsker, når den ønskede støtteperson er fagligt og personligt egnet.”
Kommunen oplyser afslutningsvis:
“Jeg håber, at det giver svar på nogle af dine spørgsmål.”
Tavshedspligt som skjold
Kommunen henviser i sit svar til, at den ikke kan kommentere konkrete personoplysninger. Det er korrekt – og det er en vigtig beskyttelse af borgernes privatliv.
Men der er forskel på at beskytte personoplysninger og at undvige principielle spørgsmål.
Advokatbrevet spurgte ikke, hvad Mette hedder, hvor hun bor, eller hvad der står i hendes journal. Det spurgte om:
- Hvordan kommunen sikrer, at nye oplysninger indgår i vurderingen
- Hvordan kommunen undersøger netværkets muligheder
- Hvordan kommunen vurderer, om en støtteperson er egnet
- Hvordan kommunen sikrer, at officialprincippet overholdes
Det er generelle, principielle spørgsmål, som kommunen godt kan svare på uden at bryde tavshedspligten.
At kommunen alligevel undlader at svare, efterlader et indtryk af, at tavshedspligten bruges som et skjold mod ansvarlighed.
Spørgsmålet, der ikke vil tie
Advokatbrevet stiller et grundlæggende spørgsmål: Har Thisted Kommune reelt undersøgt, om Mette har udviklet sig – eller har kommunen allerede besluttet sig?
Svaret afhænger af, hvordan kommunen nu reagerer.
Hvis kommunen svarer fyldestgørende på advokatens spørgsmål, kan det føre til en ny vurdering af sagen. Hvis kommunen fortsætter med at henvise til tavshedspligt og generelle principper, vil det bekræfte mistanken om, at afgørelsen var truffet på forhånd.
For Mette er spørgsmålet ikke abstrakt. Det handler om hendes datter. Om hendes fremtid. Om hendes ret til at være mor.
Og for Mettes datter handler det om, hvor hun skal vokse op – og hvem der skal kalde sig hendes mor.
Kriminalmagasinet følger sagen. Vi har sendt advokatbrevet til Thisted Kommune og bedt om en kommentar. Kommunen er vendt tilbage med et generelt svar, men har ikke besvaret de konkrete spørgsmål.
Indtil da står ét spørgsmål tilbage: Har Thisted Kommune reelt undersøgt, om Mette har udviklet sig – eller har kommunen allerede besluttet sig?
