Det er på tide, at vi taler fuldstændig åbent om det, som mange danske borgere mærker i hverdagen, men som myndighederne forsøger at ignorere. For at sige det direkte: Katten er ude af sækken, og elefanten er smidt ind i rummet.
Torsdag den 5. november 2026 har borgeren Tove Rump sendt en officiel henvendelse til Sundhedsstyrelsens ledelse ved direktør Henrik Ullum og direktør Jonas Egebart . Henvendelsen tjener som dokumentation til fremtidige retsopgør, idet styrelsen fortsætter med at udsende invitationer til vaccination. Når staten presser på for disse indsprøjtninger uden fuld gennemsigtighed, står vi over for et kriminelt overgreb på borgerens retssikkerhed i at have et langt og godt liv.
Udenlandske domstole behandler allerede sagernes alvor. I Holland fører advokat Peter Stassen i øjeblikket en sag for syv borgere, der er blevet ramt af fatale følger efter mRNA-indsprøjtninger, hvoraf to er afgået ved døden. Under sagen føres der bevis for, at væskerne reelt har karakter af et biovåben . At Sundhedsstyrelsen trods internationale retssager fortsætter med at udrulle disse væsker, er i direkte strid med gældende lovgivning:
1. Sundhedsstyrelsens ufravigelige oplysningspligt efter loven.
Sundhedsstyrelsen er tvunget til at informere borgerne om enhver kendt risiko.
- Patientretsloven (Sundhedslovens § 16): Det fremgår klart af loven, at en patient har ret til at få fuldstændig information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger.
- Det juridiske brud: Når Sundhedsstyrelsen udsender masseinvitationer uden samtidig at yde en dybdegående, nuanceret og proaktiv information om de alvorlige risici og internationale retssager, tilsidesætter de groft sundhedslovens krav om et informeret samtykke. Et samtykke givet på et uoplyst grundlag er juridisk set ugyldigt.
2. Borgernes ret til fuld økonomisk erstatning.
Hvis en borger påføres skader eller invalideres som følge af disse indsprøjtninger, er der et klart retsgrundlag for økonomisk kompensation:
- Klage- og erstatningslovens § 19, stk. 1 (Patienterstatningen): Loven fastslår, at der ydes erstatning til patienter, som påføres skade i forbindelse med lægemidler, der anvendes ved undersøgelse, behandling eller lignende.
- Klage- og erstatningslovens § 21 (Lægemiddelskader): Efter denne paragraf ydes der erstatning for skader forårsaget af egenskaber ved et lægemiddel (herunder vacciner). Da staten og ledelsen i Sundhedsstyrelsen personligt fastholder at anbefale og distribuere disse produkter trods massive advarsler, bærer myndigheden det fulde objektive ansvar for de afledte invalideringer og dødsfald.
3. Forvaltningsrettens Officialprincip og erstatningsretlig Culpa.
Efter det forvaltningsretlige officialprincip har Sundhedsstyrelsen pligt til at være fuldstændig og upartisk oplyst om sagens realitet. Ved bevidst at ignorere indberetninger og verserende retssager overtræder ledelsen god forvaltningsskik. Dette udløser et civilretligt erstatningsansvar for staten efter de almindelige regler om Culpa (uagtsomhed/skyld), da myndigheden handler i direkte ond tro over for befolkningen.
Når tiden er moden, vil der naturligvis komme lignende retssager i Danmark. Ansvaret for at fortsætte udrulningen påhviler fuldt og helt ledelsen i Sundhedsstyrelsen. Borgerne har krav på sandheden, og sundhedssystemet skal holdes fast på loven: De skal beskytte befolkningens ret til livet – ikke systemets egne administrative beslutninger.
Med venlig hilsen,Jura
