RETSSIKKERHEDENS SAMMENBRUD

En klage til Ombudsmanden. En kommune, der nægter at svare. Et barn i midten.

Der findes sager, hvor systemet burde beskytte. Hvor procedurer burde fungere. Hvor ansvar burde være klart. Denne klage beskriver det modsatte.

PROLOG: Brevet til Ombudsmanden og rigsrevisionen

Et dokument er blevet sendt til Folketingets Ombudsmand og rigsrevisionen.

Det bærer overskriften “Klage over Aalborg Kommunes sagsbehandling”.

Det er skrevet af en mand, der har forsøgt at blive hørt i over et år. En mand, der har klaget, rykket, eskaleret – og som nu har henvendt sig til landets øverste forvaltningskontrol.

Hans egne ord i klagen er en dom over systemet:

“Jeg bliver ikke hørt, ingen er interesseret i at tage et ansvar for denne alvorlige hændelse.”

Og:

“Jeg har gjort hvad jeg kunne nu, men sidder fast og ingen vil påtage sig et ansvar.”

KAPITEL 1: Sproget, der udvisker et barn

Det begynder med et sprog.

Ifølge klagen har kommunens samværskonsulent gentagne gange omtalt plejeforældrene som “mor” og “far” over for det anbragte barn.

Klageren beskriver det som forældrefremmedgørelse.

Han henviser til Ankestyrelsens praksis, der foreskriver, at plejeforældre i professionel sammenhæng skal omtales som netop plejeforældre – ikke som mor og far.

Han henviser til Børnekonventionens artikel 8 om barnets ret til identitet og artikel 9 om retten til kontakt med sine forældre.

Han henviser til Serviceloven §§ 46, 47 og 71.

Ifølge klagen er der tale om et sprogbrug, der ikke blot er uprofessionelt – men som aktivt er med til at slette et barns oprindelse.

KAPITEL 2: Anmeldelsen, der ikke fandtes

Den 31. juli 2025 – få dage før klagen blev indgivet – havde klageren en telefonsamtale med samværskonsulenten.

Samtalen handlede om sprogbrugen. Klageren konfronterede konsulenten med sin bekymring. Samtalen blev optaget.

Kort efter anmeldte konsulenten klageren til politiet for chikane og trusler.

Den 5. august 2025 sendte konsulenten en intern mail til sin kollega. Her skrev hun, at klageren “er anmeldt til politiet”.

Men samme dag kl. 16.44 mødte klageren op på politistationen for at høre, om der var kommet en anmeldelse.

Ifølge klagen var der ingen anmeldelse registreret.

Klageren har efterfølgende anmeldt konsulenten for falsk anmeldelse.

KAPITEL 3: Straffesagen, der blev opgivet

I juli 2026 opgav anklagemyndigheden at rejse sag mod klageren.

Begrundelsen står i klagen:

“Der var forklaret forskelligt om, hvad der er foregået.”

Og:

“Enhver rimelig tvivl skal komme den sigtede til gode.”

Der blev ikke rejst straffesag. Der blev ikke fældet dom. Men spørgsmålet om, hvorfor anmeldelsen overhovedet blev fremsat, står stadig ubesvaret hen.

KAPITEL 4: Løftet, der blev brudt

I august 2026 – et år efter den oprindelige klage – kontaktede klageren borgmester Lasse Frimand Jensen.

Den 7. august videresendte borgmesteren sagen til rådmand Peter Larsen med besked om, at sagen hører under Job og Social.

Den 11. august 2026 kom svaret fra rådmandens kontor ved Lise C. Høybye Svendsen:

“Vi betragter din henvendelse som en klage over en medarbejder. Derfor vil ledelsen i Børne- og Familieafdelingen undersøge sagen og vende tilbage til dig snarest muligt.”

Løftet var givet.

To uger senere – den 25. august 2026 – kom svaret fra Børne- og familiechef Thomas Lohman:

“Forvaltningens ledelse eller jurister har ikke været involveret i en politianmeldelse, som du beskriver og har således heller ikke kendskab hertil.”

Løftet var brudt.

Rådmandens kontor havde lovet, at ledelsen ville undersøge sagen. Ledelsen afviste at kende til den.

KAPITEL 5: Fire klagepunkter

Klagen til Ombudsmanden hviler på fire søjler:

1. Manglende behandling af klagen.
Rådmandens kontor bekræftede den 11. august 2026, at ledelsen ville undersøge sagen. Alligevel afviser Børne- og familiechefen den 25. august 2026 at have kendskab til sagen. Klageren anser dette for et brud på retten til at få en klage behandlet efter kommunens egne procedurer.

2. Manglende ledelsesansvar.
Samværskonsulenten anmeldte klageren til politiet uden at involvere sin ledelse. Børne- og familiechefen skriver selv, at “normal procedure i kommunen er, at ledelse og centrale jurister involveres, hvis medarbejdere føler sig truet af borgere.” Ifølge klagen er denne procedure ikke fulgt.

3. Diskrepans mellem løfter og handling.
Rådmandens kontor lovede behandling. Børne- og familiechefen afviser kendskab. Klageren beskriver det som en urimelig situation, hvor borgere ikke kan stole på kommunens tilbagemeldinger.

4. Manglende faglig opfølgning.
Kommunen har ikke forholdt sig til den faglige klage over konsulentens sprogbrug, som efter klagerens opfattelse udgør forældrefremmedgørelse i strid med Børnekonventionen og Ankestyrelsens praksis.

KAPITEL 6: Anklagerne

Klagen indeholder også skarpe juridiske anklager:

Ærekrænkelse og bagvaskelse efter straffelovens § 267 og § 268 – falske beskyldninger og usande påstande – begået af samværskonsulenten.

Embedsmisbrug efter straffelovens § 155 og § 156 – undladelse af at udføre pligt i embede – begået af borgmesteren, rådmanden, familiechefen og samværskonsulenten.

Klageren skriver:

“Som der kan ses klart og tydeligt i de fremsendte dokumenter, så er det her meget alvorligt, og giver et billede af at proceduren i Aalborg Kommune har fejlet.”

KAPITEL 7: Barnet, der forsvandt i systemet

Klagen indeholder også en bekymring, der rækker ud over den juridiske sag.

Klageren skriver, at samværskonsulenten er stoppet som konsulent i sagen, og at en ny konsulent er trådt til. Ifølge klagen beskriver den nye konsulent langtfra de problematikker, som den forrige konsulent beskrev i samværsreferaterne.

“Det burde give stof til eftertanke.”

Og videre:

“Da børn og unge udvalget, Ankestyrelsen og Byretten i Aalborg har set blindt på Samværskonsulentens samværsbeskrivelser, sidder vi med endnu et stort problem, da den nye samværskonsulent ikke ser de skrevne problematikker fra den gamle samværskonsulent som en realitet.”

KAPITEL 8: Spørgsmålet, der ikke kan ties ihjel

Klageren stiller et spørgsmål, der rækker langt ud over hans egen sag:

“Kan man overhovedet stole på Aalborg Kommunes ageren i børnesager, som er altafgørende for at man kan føle sig sikker og tryg, mens man er i kommunens regime?”

Han skriver videre:

“Sandhed og retssikkerhed er altafgørende for anbragte børn, familier og det øvrige netværk, når man desværre er kommet i den forfærdelige situation, hvor man har fået anbragt sit barn.”

Og:

“En familie skal ikke udsættes, den skal lyttes på og tages alvorlig.”

KAPITEL 9: Hvad klageren beder om

Klagen indeholder fire konkrete anmodninger til Ombudsmanden og rigsrevisionen:

1. At undersøge, hvorfor klagen over medarbejderen ikke er blevet behandlet i Børne- og Familieafdelingen, på trods af at rådmandens kontor har bekræftet, at den ville blive det.
2. At tage stilling til, om Aalborg Kommunes håndtering af klagen udgør en forsømmelig sagsbehandling.
3. At vurdere, om Aalborg Kommune har et tilstrækkeligt internt system for, at ansattes politianmeldelser af borgere bliver orienteret til ledelsen i overensstemmelse med kommunens normale procedure.
4. At henstille til Aalborg Kommune, at klagen over medarbejderen reelt behandles og besvares.

EPILOG: Ansvar

Klagen slutter med en sætning, der bliver hængende:

“Med disse ord, vil jeg håbe at der bliver taget ansvar.”

Det er et håb. Ikke en garanti.

For sagen handler ikke kun om én medarbejder. Den handler om, hvorvidt en kommune er i stand til at håndtere klager over sine egne ansatte. Om hvorvidt procedurer følges. Om hvorvidt borgere kan regne med, at løfter holdes.

Og om hvorvidt en familie, der allerede har mistet meget, kan føle sig sikker i mødet med systemet.

Klageren har gjort, hvad han kunne. Nu ligger sagen hos Ombudsmanden og revisionen.

Spørgsmålet er, om nogen vil svare.

Kriminalmagasinet har set klagen til Folketingets Ombudsmand og rigsrevisionen, som ligger til grund for denne artikel. Klagen indeholder dokumentation for sagens forløb, herunder klagen af 4. august 2025, den interne mail af 5. august 2025, politiets afgørelse om påtaleopgivelse af juli 2026, borgmesterens videresendelse af 7. august 2026, rådmandens bekræftelse af 11. august 2026 samt Børne- og familiechefens svar af 25. august 2026.