Nepotisme i Forsvarets Efterretningstjeneste
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) rammes nu af kritiske spørgsmål om inhabilitet, topchefer i tætte venskaber og et potentielt gigantisk brud på den nationale sikkerhed. Kriminalmagasinet kan nu kaste lys over tætte bånd i FE’s absolutte top og en hjemsendt afdelingsleder, der i årevis brød de strengeste sikkerhedsregler, der gælder i efterretningstjenester.
Der skal være fuldstændig tillid til de personer, der vogter Danmarks dybeste hemmeligheder. Men nye oplysninger rejser alvorlige spørgsmål om habiliteten og ledelseskulturen i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).
Sagen centrerer sig om en hjemsendt afdelingsleder i FE og dennes tætte relationer til nøglepersoner i tjenestens ledelse – herunder den juridiske chef, Esben Haugland, og den tidligere konstituerede FE-chef, Svend Larsen. Som tidligere beskrevet her (betalingsartikel):
https://kriminalmagasinet.substack.com/p/afslring-fe-chef-smuglede-elektronik
Det tætte venskab i toppen
Både den nu hjemsendte afdelingsleder og den juridiske chef, Esben Haugland, blev ansat i FE i 2020. Men først i 2023 valgte Esben Haugland at erklære sig inhabil i sagen om sin kollega, selvom deres venskab allerede var meget tæt ved ansættelsens begyndelse. Esben Haugland, der er stadigvæk er ansat som juridisk chef, erklærer sig inhabil, fordi de er ekstraordinære gode venner. Det skete i forbindelse med, at afdelingslederen blev hjemsendt på grund af mistanke om krænkelser – en sag, som Ekstra Bladet tidligere har afdækket i en omfattende artikelserie. Se her:
https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/fe-slap-for-kraenkelses-undersoegelser-et-tavst-rum/9956377
Forløbet omkring krænkelsessagen har vakt undren internt og eksternt: Afdelingslederen vendte på et tidspunkt tilbage til tjenesten, men blev blot få dage efter hjemsendt på ny. Det er uvist, præcis hvor langt inhabiliteten i ledelsen rækker, men sagen efterlader et presserende spørgsmål: Kan FE’s ledelse overhovedet vurdere hinanden objektivt?
Midt i dette spind af interne undersøgelser var den nu hjemsendte afdelingsleder paradoksalt nok også tidligere nøje udvalgt af ledelsen som ansvarlig for FE’s whistleblowerordning – en funktion, der i praksis fungerer som ledelsens forlængede arm. Har der været indberetninger til den interne whistleblowerordning om ledelsen? Det vides ikke, om der er indgivet konkrete klager i den forbindelse, men Kriminalmagasinet erfarer, at afdelingslederen, ifølge afdelingslederen selv, har modtaget et omfattende pengebeløb i forbindelse med sin fratrædelse.
Smuglede elektronik ind til Danmarks hemmeligheder
Selvom hjemsendelsen skyldtes anklager om krænkelser, har Kriminalmagasinet afsløret, at krænkelser af sikkerhed også har fundet sted af afdelingslederen. Sagens kerne gemmer på en regulær sikkerhedsskandale.
Faktum er, at afdelingslederen over en årrække bevidst har indsmuglet elektroniske enheder i FE’s mest følsomme zoner, hvilket har afsløret tjenestens kapaciteter. Ifølge det nationale sikkerhedscirkulære er det strengt forbudt at medbringe elektronik i nærheden af topstemplede oplysninger og fortrolige samtaler, da enhederne kan bruges til aflytning. Reglerne er krystalklare i hele centraladministrationen – selv i Statsministeriet er elektronik totalt forment (forbudt) under møder. Statsministeriet er meget klare, hvad det angår – Ingen elektroniske enheder ved møder. En direkte linje til Rusland og andre ondsindede aktører. Se også her:
Når en topchef i FE over flere år overtræder dette forbud, åbner det døren på vid gab for, at Rusland og andre kapable udenlandske aktører har fået indsigt i kritisk dansk infrastruktur (både over Dansk havbund og luftrum) og de absolut mest fortrolige oplysninger, som kun FE-ansatte har adgang til.
Trods den alvorlige mistanke og under den igangværende hjemsendelse valgte ledelsen i FE alligevel at sende afdelingslederen på tjenesterejser for at repræsentere FE i udlandet. Dette imens han blev undersøgt af intern sikkerhed.
Yderligere har afdelingslederen afsløret hemmelige kapaciteter, ved en offentliggørelse af disse kapaciteter i et offentligt dokument.
Et mønster af headhunting
Venskabet med den juridiske chef er ikke den eneste tætte relation. FE’s daværende konstituerede chef, Svend Larsen, var personligt med til at headhunte afdelingslederen til efterretningstjenesten. Det er ikke første gang, Svend Larsen har trukket i trådene for at få den pågældende leder ansat; han har tidligere headhuntet ham til Rigspolitiet.
De tætte, personlige bånd på kryds og tværs i toppen af dansk politi og efterretningstjeneste får nu Kriminalmagasinet til at kigge nærmere på de større linjer. Redaktionen arbejder i øjeblikket på en hypotese om, hvorvidt der er en direkte sammenhæng mellem de slettede sms-korrespondancer i Minkskandalen, som FE blev anmodet om at udlevere og den opsigtsvækkende anholdelse af den tidligere FE-chef Lars Findsen. Ville Lars Finden have udleveret sms’erne, hvis det var ham, der sad for enden af bordet, da anmodningen fra Minkkommisionen blev modtaget?
Spørgsmålet står tilbage: Er FE styret for at sikre Danmarks sikkerhed, eller er det styret ud fra vennetjenester?
Kriminalmagasinet følger sagen.
Relevante links:
- Læs mere om sagen: https://kriminalmagasinet.substack.com/p/afslring-fe-chef-smuglede-elektronik
- Ekstrabladet om krænkelsessag: https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/fe-slap-for-kraenkelses-undersoegelser-et-tavst-rum/9956377
