Drik en hvidtøl og spis risengrød til.
Danskere spørger lige nu om to ting , som skulle hænger sammen i Grundloven: Hvad har vi bundet os til økonomisk, og hvad kan vi binde os til juridisk uden at spørge befolkningen?
DEL 1: ØKONOMIEN – UKRAINE
Ifølge Udenrigsministeriet pr. 13. august 2026:
- Ca. 76,8 mia. kr. i militær støtte + ca. 8,4 mia. kr. i civil støtte = ca. 85,2 mia. kr. i alt allokeret bilateralt siden invasionen.
- Der står udtrykkeligt: ekskl. dansk støtte gennem EU.
- EU og medlemslande har stillet ca. 203,2 mia. EURO til rådighed for Ukraine. Danmark har bidraget til denne støtte via EU-budgettet, men det bidrag er ikke talt med i de 85,2 mia.
- Herudover ca. 2,2 mia. kr. til garantistilling og garantiordning.
- Herudover et 10-årigt sikkerhedstilsagn med Ukraine, hvor udgifterne afholdes frem til og med 2028.
Regnestykke: 85,2 mia. alene = ca. 14.150 kr. per dansker (6,02 mio.) / ca. 28.400 kr. per skatteyder (ca. 3 mio.). Det er FØR EU-andel, garantier og fremtidige forpligtelser.
Spørgsmålet er ikke om man er for eller imod Ukraine. Spørgsmålet er Forvaltningsretligt: Hvor er det samlede, offentligt kontrollerbare regnskab, og hvilken hjemmel er der til at binde danske skatteydere i 10 år frem?
DEL 2: JURAEN – WHO OG GRUNDLOVEN.
Mange deler en tekst om at “Kongen indfører WHO’s plan med sin underskrift efter §14”. Det er juridisk forkert forstået. Vi belyser her er hvad der faktisk gælder:
Grundlovens §14: “Kongen underskriver…” Ja, men §12, §13 og §14 fastslår samlet at Kongens myndighed udøves gennem ministrene, og at ministrene bærer ansvaret. Kongen har ingen selvstændig vetoret til at nægte underskrift af en lov Folketinget har vedtaget. Det er en formel stadfæstelse, ikke en personlig beslutning. Ansvaret ligger hos regeringen, jf. §12 og §13.
Grundlovens §19: Kongen – dvs. regeringen – handler på rigets vegne i udenrigsanliggender, men kan ikke uden Folketingets samtykke indgå traktater der kræver lovændring eller er af større betydning.
Grundlovens §20 – NØGLEPARAGRAFFEN:
§20, stk. 1: Beføjelser der tilkommer rigets myndigheder kan i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder ved lov.
§20, stk. 2: Til vedtagelse heraf kræves 5/6 flertal i Folketinget. Opnås det ikke, men der er almindeligt flertal, kan regeringen udskrive folkeafstemning efter §20, stk. 2.
Det betyder: WHO kan lave alle de traktater de vil. De gælder IKKE i Danmark af sig selv. De gælder først hvis Folketinget vedtager en dansk lov der gennemfører dem, jf. §19.
Hvis en ny WHO-pandemi-aftale eller ændring af Det Internationale Sundhedsregulativ (IHR) indebærer at WHO får beføjelse til at give bindende påbud om dansk lovgivning, nedlukning, tvangsvaccination eller lignende – altså beføjelser der i dag ligger hos Folketinget, domstole og danske myndigheder – så ER det en suverænitetsafgivelse efter §20.
Og så kræver den enten 5/6 flertal i Folketinget eller folkeafstemning. Uden det kan den ikke blive dansk ret.
KONKLUSIONEN DER HOLDER JURIDISK:
- 85,2 mia. er kun den direkte regning. Hertil kommer EU-andel af 203,2 mia. euro, 2,2 mia. i garantier og et 10-årigt tilsagn til 2028. Det bør fremlægges samlet.
- Ingen WHO-plan kan gælde i Danmark uden dansk lov. Hvis planen afgiver suverænitet, udløser den Grundlovens §20 og kræver 5/6 flertal eller folkeafstemning, jf. §20, stk. 2. Kongens underskrift efter §14 er formel, ansvaret er regeringens efter §12-14 og §19.
Derfor bør regeringen, før enhver underskrift af ny WHO-aftale:
a) Fremlægge en juridisk vurdering af om aftalen udløser §20
b) Fremlægge en økonomisk vurdering af de samlede forpligtelser efter Ukraine-modellen
Det er sagligt. Det er Grundloven. Og det kan ikke afvises som misinformation.
