En far bad kommunen forklare, hvorfor en rådgiver, der havde taget afsked med sagen, pludselig traf en afgørelse om hans søn uden for arbejdstid. Svaret rejser flere spørgsmål, end det besvarer.
Den 29. september 2026 modtager Jens Hansen Flindt et brev fra Familierådgivningen i Haderslev Kommune. Brevet er kort og formelt. Jens søn nærmer sig en alder, hvor han skal overgå til Ungeteamet. Derfor vil der ske et rådgiverskifte. Fremover vil Jens søns sag blive varetaget af to nye kontaktpersoner.
Brevet er underskrevet af børne- og ungerådgiver.
“Jeg ønsker jer alt det bedste fremadrettet,” står der til sidst.
For Jens Hansen Flindt er der ingen tvivl om, hvad brevet betyder. Rådgiver tager afsked med sagen. Det er hendes afskedsbrev.
To dage senere – den 2. oktober 2026 – er rådgiver igen aktiv i systemet. Klokken er 17.45. Uden for normal arbejdstid. Ifølge de aktivitetslogfiler, som Jens Hansen Flindt senere får udleveret, fortsætter aktiviteten i cirka 45 minutter.
I det tidsrum tildeler hun en ny primær sagsbehandler. Hun fjerner en sekundær sagsbehandler og tilføjer en ny. Hun opretter dokumentjournaler, redigerer aktiviteter og færdiggør dokumenter.
Og hun underskriver en afgørelse.
Afgørelsen handler om telefonisk kontakt mellem hans søn og hans søster. Den træder i kraft samme dag – den 2. oktober 2026 – og har direkte betydning for hans søn kontakt til sin søster.
Afgørelsen er underskrevet af rådgiver. De to kontaktpersoner, som rådgiverselv havde udpeget tre dage tidligere, optræder ikke i sagen.
“Uretmæssig systemadgang”
Jens Hansen Flindt er indehaver af forældremyndigheden over hans søn, der er anbragt. Han har fulgt sin søns sag tæt. Da han gennemgår aktivitetsloggen for perioden 1. til 19. oktober 2026, bemærker han, at rådgiver ikke optræder andre dage end den 2. oktober.
Kun den 2. oktober. Klokken 17.45 til 18.30.
Ifølge hans egen forståelse fratrådte rådgiver sin stilling ved udgangen af 30. september 2026.
Den 21. oktober sender han en formel henvendelse til kommunaldirektøren i Haderslev Kommune. Brevet er på fire sider og indeholder en række konkrete spørgsmål. Han beder om at få bekræftet rådgivers fratrædelsesdato og sidste ansættelsesdag. Han spørger, hvornår hendes adgangsrettigheder blev lukket, og hvorfor hendes konto fortsat var aktiv og anvendelig den 2. oktober.
Han beder også om et fuldt, ufiltreret brugerudtræk for rådgivers login i perioden fra 30. september 2026 og frem til dato. Logudtrækket, som han selv har fået udleveret, er filtreret på hans søns CPR-nummer. Det betyder, at det ikke viser, om rådgiver i samme session har haft adgang til andre borgeres sager.
“Det kan kun et ufiltreret brugerudtræk på hendes login oplyse,” skriver han i brevet.
Han spørger også, om søsteren sag er blevet tilgået eller ændret af rådgiver efter den 30. september.
Og han spørger, om afgørelsen af 2. oktober 2026 er gyldigt truffet, når den er udfærdiget og underskrevet af en medarbejder, der efter det oplyste fratrådte den 30. september 2026.
Brevet er sendt i kopi til Datatilsynet, Stage Advokatfirma og Kriminalmagasinet.
Kommunens svar
Den 4. november 2026 kommer svaret. Det er underskrevet af faglige ledere i Familierådgivningen.
Svaret er kort. Det fylder ikke mere end en side.
“Til din information er rådgiverikke fratrådt sin stilling i kommunen, men er på orlov og er derfor fortsat ansat i forvaltningen, og kan derfor løse opgaver hvis det påkræves.”
Kommunen afviser dermed præmissen i Jens Hansen Flindts henvendelse. Rådgiver er ikke fratrådt. Hun er på orlov. Og hun kan derfor løse opgaver, hvis det påkræves.
Videre står der:
“I forbindelse med skiftet fra børn til unge er det proceduren at alt er ajourført, så derfor vil der kunne forekomme afgørelser, journalisering eller andre registreringer efter at børnene er overgået til anden rådgivere.”
Og:
“Rådgiver har ageret som ansat i familierådgivningen, og har udført opgaver i forbindelse med den samlede drift i familierådgivningen, der er derfor ikke sket uretmæssig systemadgang.”
Og:
“Rådgiver har udført opgaver efter anmodning fra leder af familierådgivningen.”
Og:
“Alle afgørelser omkring Jens søn (red..) er derfor udført af ansatte i familierådgivningen og derfor gyldige.”
Til sidst oplyses det, at det fremadrettet er at det er kontaktpersonerne, som varetager sagsbehandlingen omkring Jens søn.
Bemærk: Ikke de to kontaktpersoner, som rådgiver udpegede i september-brevet. Men nye kontaktpersoner.
Spørgsmålene, der ikke blev besvaret
Svaret fra kommunen rejser en række spørgsmål, som det ikke besvarer.
For det første: Hvad betyder det at være på orlov, når man samtidig kan underskrive en afgørelse, der har direkte retsvirkning for et anbragt barn? Er orlov en tilstand, hvor man er fritaget for arbejde, eller er det en tilstand, hvor man stadig kan arbejde, når det påkræves?
For det andet: Hvis rådgiver var på orlov, hvorfor var hendes konto ikke lukket eller begrænset? Ifølge databeskyttelsesforordningens artikel 32 skal adgang til personfølsomme oplysninger være begrænset til det, der er nødvendigt for den enkelte medarbejders arbejdsopgaver. Adgangen skal ophøre ved ansættelsesforholdets udløb. Spørgsmålet er, om en orlov er et “ophør” i den forstand.
For det tredje: Hvorfor er afgørelsen ikke underskrevet af de nye kontaktpersoner? Hvis rådgiver var på orlov og ikke længere varetog hans søns sag, hvorfor underskrev hun så en afgørelse, der handlede om hans kontakt til sin søster?
For det fjerde: Hvorfor er der ikke givet et ufiltreret logudtræk? Jens Hansen Flindt bad specifikt om dette for at kunne bekræfte, at ingen andre borgeres sager var blevet tilgået. Kommunen svarer, at der “ikke er sket uretmæssig systemadgang”, men dokumenterer det ikke.
Retssikkerhed og databeskyttelse
Jens Hansen Flindt understreger i sit brev, at henvendelsen ikke er en personlig anklage mod rådgiver
“Den er en anmodning om at få belyst, hvorvidt der er sket uretmæssig systemadgang, om andre borgere er berørt, og om kommunens adgangsstyring og sagsbehandling har fungeret efter hensigten.”
Det er en vigtig pointe. Sagen handler ikke om, hvorvidt rådgiver er et dårligt menneske. Den handler om, hvorvidt kommunens systemer og procedurer fungerer, som de skal.
Ifølge databeskyttelsesforordningen skal en dataansvarlig myndighed træffe “tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre et sikkerhedsniveau, der passer til risikoen”. Det indebærer blandt andet at sikre, at adgang til personoplysninger alene gives i det omfang, det er nødvendigt for den enkelte medarbejders arbejdsopgaver, og at adgangen ophører ved ansættelsesforholdets udløb.
Hvis en medarbejder er på orlov, men stadig kan tilgå og ændre sager, rejser det spørgsmål om, hvorvidt kommunen lever op til disse krav. Det rejser også spørgsmål om, hvorvidt der er sket et brud på persondatasikkerheden, og om Datatilsynet i så fald skulle være underrettet inden 72 timer.
Kommunen har ikke forholdt sig til disse spørgsmål i sit svar.
En sag om mere end én familie
For Jens Hansen Flindt er sagen personlig. Den handler om hans søn. Om hans søns ret til at have kontakt til sin søster. Om at kunne stole på, at de afgørelser, der træffes i hans sag, er truffet af de rette personer på det rette grundlag.
Men sagen har også en bredere betydning. Den handler om, hvordan en kommune håndterer adgangsstyring, når en medarbejder skifter rolle eller går på orlov. Den handler om, hvordan man sikrer, at personfølsomme oplysninger ikke havner i de forkerte hænder. Og den handler om, hvordan man som borger kan få indsigt i og kontrol over de data, der behandles om ens barn.
Jens Hansen Flindt har bedt om svar senest den 18. november 2026. Han har fået et svar, men ikke svar på det, han spurgte om.
Kommunen har bekræftet, at rådgiver er ansat. Men den har ikke forklaret, hvorfor hendes konto var aktiv den 2. oktober. Den har ikke forklaret, hvorfor afgørelsen ikke er underskrevet af de nye kontaktpersoner. Og den har ikke givet det ufiltrerede logudtræk, som han bad om.
Sagen er ikke slut. Den er kun begyndt.
Fakta:
- Jens søn er anbragt og har en sag i Familierådgivningen i Haderslev Kommune (sagsnr. 3-6000101438).
- Den 29. september 2026 modtog Jens Hansen Flindt et brev om rådgiverskifte, underskrevet af rådgiver.
- Den 2. oktober 2026 kl. 17.45–18.30 var rådgiver aktiv i systemet og underskrev en afgørelse om telefonisk kontakt mellem Jens søn og hans søster.
- Den 21. oktober 2026 sendte Jens Hansen Flindt en henvendelse til kommunaldirektøren med spørgsmål om systemadgang, GDPR og afgørelsens gyldighed.
- Den 4. november 2026 svarede kommunen, at rådgiver er på orlov og fortsat ansat, og at der ikke er sket uretmæssig systemadgang.
- Kommunen har ikke givet et ufiltreret logudtræk eller svaret på, om andre borgeres sager er berørt.
Det her er Haderslev Kommune i en nøddeskal.
Haderslev Kommune begår i den grad så mange ulovligheder, at man som borger i kommunen må frygte for, om man bliver sags behandlet efter gældende lovgivning. Jeg vil vove påstanden om, at det gør man ikke. Og jeg vover påstanden fordi jeg har kendskab til en del sager – mine egne private – der i den grad viser tegn på magtliderlighed af kommunaldirektør, teamledere, udvalgsformand/kvinde, og at de alle – uanset hvilket parti de tilhører – holder hånden over og rundt om hinanden.
Når de bliver gjort opmærksom på deres fejl, så lukker de for yderligere besvarelse, hvis man klager, sendes disse videre til Ankestyrelsen, uden forudgående revurdering eller besvarelse på klagen til borgeren der har klaget. Kommunalbestyrelsen har jo ansat kommunaldirektøren, de spiller i den grad på “samme klaver” og de er derfor tonedøve overfor udefra kommende kritik, som de aldrig vil erkende har sin rigtighed. For de vil aldrig erkende at de har lavet fejl, har lavet lovbrud, for de ved jo hvordan de skal lukke munden på de der klager.
Hele Haderslev Kommune er i den grad forrådt og arbejder ikke for de borgere der har givet dem deres plads, men sætter en stor ære i, at gøre alt for sig selv, er ligeglade og har ingen forståelse eller kendskab til hvad deres sagsbehandling og afgørelser har af påvirkninger og betydninger for det enkelte menneske, de mange børn og unge, de ældre, de handicappede, de svage og de udsatte.
Borgerne i Haderslev er retsløse – mange ved det bare ikke – og vi lever jo ellers i en retsstat.