Sagen mod Russell Brand og den måde den fremstilles på, rejser et grundlæggende spørgsmål om retssikkerhed:
Er det rimeligt at kunne idømme et menneske 10 års fængsel for noget, der påstås at være sket for 20 år siden? Svaret ligger ikke i skyld eller uskyld, men i hvordan forældelsesreglerne bruges politisk.
Dansk lov vs. engelsk lov – to helt forskellige systemer.
I Danmark har vi en klar forældelseslogik i Straffelovens kapitel 11: § 93 stk. 1:
Forældelsesfristen er 2 år for overtrædelser med bøde, 5 år hvor strafferammen er op til 4 år, 10 år hvor strafferammen er op til 10 år, og 15 år hvor strafferammen overstiger 10 år. § 93 stk. 1 nr.
5: Forbrydelser der kan medføre fængsel på livstid, herunder manddrab efter § 237, forældes aldrig. § 94 stk.
4: Ved seksualforbrydelser begået mod et barn under 18 år, regnes fristen først fra den dag forurettede fylder 21 år.
Det vil sige: Selv i Danmark kan en 20 år gammel sag godt rejses, hvis den er grov nok. Systemet har sikret sig selv et langt vindue. I England findes der slet ingen forældelsesfrist for indictable offences – altså voldtægt, seksuelle overgreb og andre alvorlige forbrydelser efter Sexual Offences Act 2003. Anklagemyndigheden CPS kan rejse sag fra 1999 i 2025, uden at nogen dommer kan afvise den som forældet. Det giver systemet en tidsubegrænset magt til at finde en sag frem, når det passer ind i et narrativ. Troværdighedsvidner – det nye bevis .Når tekniske beviser ikke findes efter 20 år – ingen DNA, ingen video, ingen logfiler – skifter bevisførelsen karakter. Så indkalder man det, man i retssale kalder troværdighedsvidner og pattern witnesses.
Det er vidner der ikke har set handlingen, men som skal fortælle at forurettede virkede troværdig dengang, eller at tiltalte havde et bestemt ry. Det er ikke et bevis for handlingen, men et bevis for en fortælling. Og når man har 4-5 sådanne fortællinger, kan man skabe et mønster, der i offentligheden ligner et bevis. Det er her magtdemonstrationen ligger. Klubben der straffer frafaldne .Der findes en ekstrem klub i vores systemer. En klub af aktører i medier, politik, anklagemyndighed og underholdningsindustri, der lever deres egne drømme ud bag lukkede døre. Så længe man er en del af klubben, er man beskyttet. Når man ikke længere ønsker at være i klubben – når man begynder at tale imod den, kritisere den, eller blot bliver for ukontrollabel – så finder man en gammel sag frem. Man udpeger én person, man sætter et stempel på ham som Predator, og så udstiller man ham til skue for alle andre.
Formålet er ikke retfærdighed for en 20 år gammel hændelse.
Formålet er at vise alle andre i systemet: Se hvad der sker, hvis du forlader os. Vi kan altid finde noget. Vi har ingen forældelse. Det er derfor sagen fremhæves nu.
Det er en magtdemonstration, pakket ind som moral.
mvh Jura
