En 11-årig piges mobiltelefon er ifølge sporingen endt i et privat hjem i Aarhus. Samtidig viser nye oplysninger, at pigen har været udsat for vold, er flygtet og holdes isoleret på et nyt opholdssted. Sagen afslører et system, hvor et barns sikkerhed og rettigheder systematisk tilsidesættes.
Et skærmbillede fra en sporingsapp. Det er alt, der skal til for at afsløre et indgreb i et barns rettigheder. Et grønt ikon viser en 11-årig piges mobiltelefon placere på en privat adresse: Hougårdsvej 52 i Aarhus. Telefonen har 3 procent batteri tilbage. Den er tændt, men den er ikke, hvor den burde være – på opholdsstedet Huset Stjernestøv i Skanderborg, hvor pigen nu er anbragt.
Telefonen er hendes livline. Det er den direkte forbindelse til hendes mor. Men natten efter, at hun vendte tilbage til institutionen efter en række chokerende hændelser, valgte en medarbejder angiveligt at tage telefonen med hjem til sin egen private bopæl i Aarhus.
Det er ikke bare en praktisk fejl. Det er et klokkeklart brud på både barnets ret til privatliv og GDPR-reglerne. Og det er kulminationen på et forløb, der ifølge moren har været præget af vold, isolation og lovbrud.
Volden og flugten
Ifølge en klage, som moren har sendt til Socialtilsyn Midt, begyndte mareridtet den 28. oktober. Børn og Unge-udvalget traf en klar afgørelse om, at pigens telefon ikke måtte inddrages. Men samme dag, da pigen var i ekstremt alarmberedskab (rød zone) på grund af sine komplekse traumer og sin PDA-profil, eskalerede en situation.
Moren bad en medarbejder om at trække sig og kalde en anden ind. Medarbejderen nægtede ifølge klagen at lytte og lod situationen eskalere. Da pigens grænser blev overhørt, kastede hun med vand. I stedet for at deeskalere valgte medarbejderen angiveligt at udøve voldsom fysisk magt ved at klaske pigen hårdt ned i gulvet og tage fat i hendes taske.
Konsekvenserne var katastrofale. Da situationen var ude af kontrol, bad moren igen om hjælp. Men der var ingen ledelse, og medarbejderen var alene på en 8-timers vagt uden baghjul. Pigen blev efterladt i en akut krise uden et pædagogisk skift, og i desperation flygtede hun.
Hun var væk i 2,5 døgn.
Isolationscelle og tyveri
Søndag den 1. november vendte pigen tilbage til institutionen. Men i stedet for at blive undersøgt af myndigheder eller sundhedsfagligt personale efter det fysiske overgreb, valgte Huset Stjernestøv med det samme at konfiskere hendes mobiltelefon – i direkte modstrid med Børn og Unge-udvalgets afgørelse fra blot fem dage forinden.
Siden da, fortæller moren, har pigen været fuldstændig isoleret. Hun er blevet nægtet enhver kontakt med sin mor. Ifølge klagen har institutionen spærret hende inde på fjerde døgn.
Og natten efter hendes tilbagekomst skete det, der nu kan dokumenteres via sporingsappen: En medarbejder fjernede fysisk pigens telefon fra institutionen og tog den med hjem til sin private adresse i Aarhus.
En smartphone indeholder dybt personlige data. At en ansat i det offentlige tager et anbragt barns telefon med hjem, er en så alvorlig overtrædelse af reglerne, at det kalder på omgående handling.
Råbet om hjælp og den falske anmeldelse
I dag, fortæller moren, har pigen smuglet et desperat opkald ud til sin storebror. Hun bønfaldt ham om hjælp til at blive lukket ud af isolationen.
Men i stedet for at hjælpe barnet, har institutionen og kommunen ifølge moren rettet en falsk anmeldelse mod hende. De anklager hende for at have skjult sit barn under flugten.
Moren kalder det en “ren afledningsmanøvre” for at fjerne fokus fra deres egne lovbrud, den ulovlige isolation og den uacceptable enerommering, som de har udsat datteren for.
Hvad siger loven?
Ifølge Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge er det ikke tilladt at tage et barns personlige ejendele – herunder en telefon – med til en privat adresse. Inddragelse af en telefon er en midlertidig foranstaltning, der skal foregå på institutionen og dokumenteres.
Det er også ulovligt at isolere et barn i flere døgn uden kontakt til forældrene, især når der foreligger en udvalgsafgørelse, der tillader kontakt. At nægte et barn kontakt med sin mor kan i sig selv udgøre en overtrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til familieliv.
At en medarbejder har taget telefonen med hjem, er en overtrædelse af både GDPR og barnets ret til privatliv.
Et system under anklage
Sagen er ikke længere bare en historie om en mor, der kæmper mod en kommune. Det er en historie om et system, der tilsyneladende har mistet grebet om et barns sikkerhed.
En 11-årig pige er blevet udsat for fysisk vold, er flygtet, er blevet isoleret og er blevet frataget sin telefon af en medarbejder, der tog den med hjem til en anden by.
Moren har krævet, at Socialtilsyn Midt rykker ud til Huset Stjernestøv med det samme for at tale med datteren, stoppe isolationen og tvinge institutionen til at udlevere telefonen.
Hvad bør der ske nu?
Moren har allerede taget de rigtige skridt. Hun har indberettet sagen til Socialtilsynet og til Ankestyrelsen (sagsnr. 26-114317).
Men der er brug for mere handling. Og det skal gå stærkt.
- Socialtilsynet skal rykke ud nu. De har pligt til at føre tilsyn med anbringelsessteder. Når et barn holdes isoleret og udsættes for overgreb, kan tilsynet ikke vente.
- Politiet bør undersøge den fysiske magtanvendelse. Hvis en medarbejder har kastet et barn i gulvet, er det en strafbar handling.
- Ankestyrelsen skal orienteres straks. Den nye information om vold, flugt, isolation og telefonen i Aarhus er væsentlig for vurderingen af sagen.
- Ombudsmanden bør undersøge proceduren. At en medarbejder tager et barns telefon med hjem til egen bolig er så principielt, at Folketingets Ombudsmand bør vurdere, om der er tale om myndighedssvigt.
Et barn, der ikke kan vente
Bag alt dette står en 11-årig pige. Hun er blevet kastet ned i gulvet. Hun er flygtet. Hun er blevet isoleret. Og hendes telefon – hendes livline – ligger lige nu på et privat bord i Aarhus.
Det er ikke et spørgsmål om jura. Det er et spørgsmål om at gøre det rigtige for et barn, der er i akut fare. Og det kan ikke vente på sagsbehandlingstider.
Redaktionel note: Artiklen er baseret på et skærmbillede af en sporingsapp, en klage sendt til Socialtilsyn Midt samt oplysninger fra moren. Esbjerg kommune er blevet givet muligheden for at kritisere artiklen, men har valgt ikke at kommentere, med henvisning til tavshedspligt.
